Privatøkonomi bør egentligt være ret simpel. Du har indtægter fra løn o.l. og så har du udgifter. Faste udgifter som husleje, el, varme og vand. Så kommer der mad, tøj, fritidsinteresser, ferie og evt. et par andre ting. Så svært kan det vel ikke være. De fleste af os kan finde ud af at lave simple budgetter hvor indkomster og udgifter stilles op mod hinanden. Vi har jo alle sammen lært at regne i skolen, ikke?
Men i vores tid hænger mange ting sammen på måder som ikke altid er nemme at gennemskue. Tag alene det med skatten. Der er afgifter og fradrag. Afgifter der dem du hader, mens fradrag er dem du elsker. Afgifter koster dig penge, fradrag sparer dig penge.
Lige så vigtigt som det er at holde styr på indtægter og udgifter, er det at forstå afgifter og fradrag.
Afgifter og fradrag, en labyrint
Afgifter er ofte temmelig firekantede. Staten, eller kommunen, vil have sit snit, punktum. Alligevel, nogle gange er det ikke så ligetil alligevel. Nogle gange er der mulighed for dispensation eller lempelser. I princippet er alt beskrevet på SKATs hjemmeside. Men det kan være træls at finde rundt der. Og nogle gange er det svært at forstå det specielle sprogbrug, selv om der er forklaringer. Når du ikke kender dine rettigheder og muligheder, ender du med at betale mere end du behøver.
Med fradrag kan det være endnu mere indviklet. Standard fradrag som kørselsfradrag er nemme. Men der findes mange flere. Om du kan få et fradrag eller ej kan også være bestemt af visse omstændigheder. Det kan være en god ide med en økonomisk rådgiver, hvis din situation er mere indviklet end du umiddelbart kan gennemskue. Især når du står i en situation hvor du har brug for et lån.
Gør dig klog inden du vil låne penge
Der findes et utal forskellige lånetyper. Hver af dem har sine fordele og ulemper. Nogle gange er det svært at finde hoved og hale i dem. Fx er et billån typisk det lån med de laveste renter. Umiddelbart kan det virke som en god ide at tage et billån når du vil købe en bil. Det er hvad et billån er til, ikke?
Men det kommer meget an på hvad for en slags bil og hvilken prisklasse. Når bilen er relativ dyr, når du ønsker en god kasko forsikring, er det nok bedst med et billån. Men når du skal have en billig brugtbil er den ikke. Renterne er lave, men stiftelsesgebyret er over 7.000 kroner. Det er en enkeltudgift som ikke vises i ÅOP. Et billån forudsætter også at du stiller bilen som sikkerhed og derfor skal den være kasko forsikret. Selv om bilen måske slet ikke er det værd. I så fald er du bedre stillet med en andens slags lån. Det kan godt betale sig med eksperthjælp til at finde de økonomiske muligheder der er bedst for dig i given situation.