Under overskriften: “Med pigeskrig, fjollede fællesskaber og fars tårevædede stolthed – Velkommen til Eline Gintbergs efterskoleliv”
Jan Gintberg plejede at få danskerne til at grine over lokumssnak, landbrug og Lolland – men nu får han en klump i halsen, når han taler om sin datter. Og ja, det siger vi uden skam: Eline Gintberg har lidt af en hovedrolle i sin fars blødeste kapitel.
Eline – datteren til Jan – har nemlig ikke blot klaret sig fint på efterskole… Hun har haft det så godt, at selv en professionel ironiker som Gintberg begyndte at tale i varme vendinger. Og dét siger ikke så lidt.
”Hun har det simpelthen så godt der… hun er rigtig glad. Det er en superskole,” sagde han med en klang af stolthed, man normalt kun hører, når nogen lige har gennemført et OCR-løb med forstuvet ankel – eller født et menneske.
Hvad handler det om?
Karise Efterskole har netop haft 10-års jubilæum, og blandt de elever, der har skrevet sig ind i skolens historie, står Eline Gintberg med hænderne højt i vejret og Teenage Dirtbag på repeat inde i hovedet. Det er her, hun har fundet sin stemme, sine mennesker – og ifølge far Jan, sit hjem nummer to.
Hvor andre kendisbørn måske bliver sendt til Schweiz og går på skole med folk, der har en Lamborghini som studentergave, valgte Eline en efterskole i det stevnske landskab, hvor fællesskab stadig lugter lidt af sved, toastbrød og neutral shampoo. Og det var nok netop dét, der gjorde forskellen.
Fars bløde sider (der findes åbenbart flere!)
Man skal ikke tage fejl – Jan Gintberg har altid været mere end højrøstet satire og ’Hvad tænker du selv om det?!’. I et nyligt interview fortæller han om sin udvikling fra tour-stresset standup-veteran til… ja, følelsesmæssig marshmallow, når snakken falder på datteren.
Det er som om, Eline har åbnet døren til den slags far-følelser, der ellers har været forbeholdt amerikanske film med slowmotion-scener og baggrundsmusik af Bon Iver.
Han fortæller blandt andet, at han var bekymret, da hun startede – ikke fordi hun ikke kunne klare det, men fordi der er en helt særlig angst forbundet med at sende sit barn væk fra reden. Det er jo lidt som at sende sin PlayStation til reparation og håbe, den kommer tilbage uden skrammer. Men ifølge Jan, kom hun tilbage med nyt software, nye venner og stærkere Wi-Fi-signal i personligheden.
Hvorfor er det fedt?
Fordi det er sjældent, man får lov at se en komiker slippe ironien og sige noget sårbart uden et punchline to sekunder senere. Og det fede er ikke bare, at Eline klarer sig godt – det er, at vi andre får et glimt af, hvordan det er, når det, man elsker allermest, tør vokse selv.
Det er historier som denne, der minder dig om, at selv hvis du har bygget et liv på jokes, så kan der godt være en kerne af alvor indeni. Og hvis du selv er far (eller forestiller dig at blive det en dag), så giver det hele måske lidt mere mening nu.
Skal man hoppe med på bølgen?
Hvis du er i tvivl: Ja, det skal du. Ikke nødvendigvis på samme måde – du behøver ikke sende dit barn på efterskole bare for at få en tåre i øjenkrogen – men du må gerne give lidt mere plads til stoltheden, også når den ikke kommer med return-on-investment eller kan postes på LinkedIn.
For i en tid hvor vi alle skal være effektive og opdaterede på samtlige streaming-services, så er det her en reminder om, at de mest værdifulde ting stadig foregår ude i virkeligheden. På efterskoler, i fællesskaber med plads til fejl, fjollerier og følelsen af at høre til.
Og midt i alt dét – dér står så Jan Gintberg. Med sin datter ved siden af sig, og lidt fugt i øjenkrogen. En mand, der har gjort grin med Danmark i årtier… og nu smiler stille over, hvor godt hans datter har det.
Så næste gang nogen spørger, om du kender det dér med at blive blød i knæene, når dit barn trives – så ved du det. Det er lidt som at høre sin yndlingssang i bilradioen, lige efter man har tanket fuldt op på vej mod noget nyt.
Comments are closed.