Business

Guide: Sådan starter du en virksomhed

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr

Overvejer du at starte din egen virksomhed? Der er både fordele og ulemper ved at være selvstændig erhvervsdrivende, og det er vigtigt at have gjort sig de rette tanker og overvejelser, inden man springer ud i som selvstændig. Kunne du tænke dig at vide mere om udfordringerne med at starte en virksomhed, kan du få hjælp i guiden her.

Lav en forretningsplan

Det første punkt på listen er en forretningsplan. Her tager du et kig på din idé og hvilke muligheder du har for at realisere den. Det er vigtigt at du er realistisk. Tag også et kig på dine potentielle konkurrenter, og undersøg mulighederne i forhold til kunder og leverandører.

Forretningsplanen er et planlægningsredskab, som også skal rumme økonomiske overvejelser. Hvor mange penge skal du bruge, og hvor skal de komme fra. Tænk også din privatøkonomi ind i projektet. Hvor stor en indtægt har du selv brug for hver måned?

Firmanavn, logo og domæne

Firmanavn, logo og domæne er de sjove dele af det at skabe en virksomhed. Her gælder det om at være kreativ, så du skiller dig ud fra mængden. Måske har du allerede et firmanavn i tankerne? Tjek om andre bruger navnet, og undersøg hvad folk tænker, når de hører dit navn.

Det kan sagtens være, at potentielle kunder opfatter navnet helt anderledes end du selv gør. Husk også at det skal være let at stave og udtale. Brug et navn på dansk hvis du gerne vil udstråle lokalt engagement, og brug kun et navn på engelsk hvis det giver mening for dig.

Vælg virksomhedsform

Mange virksomheder oprettes som enkeltmandsvirksomheder, da denne type virksomhed ikke har store etableringsomkostninger og ikke kræver revision. Til gengæld hæfter du personligt for eventuel gæld, ligesom du personbeskattes af virksomhedens overskud. Der er mere sikkerhed i et anpartsselskab (ApS), men her kræves også en startkapital på 40.000 kr.

Har du et anpartsselskab, kan du lade overskuddet blive i virksomheden og lade det beskatte af selskabsskatten. Mange virksomhedsejere opretter også et holdingselskab som ApS, hvor et eventuelt overskud kan føres over.

Opstil et budget for din virksomhed

Det er vigtigt at du hele tiden har styr på dine budgetter. Det gælder ikke mindst i forhold til skat og moms. Det kan være smart at benytte et bogføringsprogram, som hjælper dig et stykke på vej. Der findes mange billige og gratis programmer, som er oplagt at benytte som iværksætter. Sørg også for at få tegnet de relevante forsikringer – både for dig selv, din virksomhed og for dine eventuelle medarbejdere.

Opret virksomheden på virk.dk

Når du er klar til at oprette din virksomhed, kan du besøge hjemmesiden Virk.dk, hvor du kan få tildelt et CVR-nummer. På Virk.dk kan du også finde en lang række forskellige guides til hvordan du starter virksomhed, hvordan du omlægger din virksomhedstype, og hvordan du lukker en virksomhed, hvis det skulle blive nødvendigt.

Du kan også bruge erhvervssektionen på skat.dk hvis du søger svar på de klassiske spørgsmål til moms og skat. Her kan du også blive klogere på, hvad du kan købe gennem din firmakonto.

Write A Comment