Fra ukrudt til superfood: Kan man spise bellis?
Hvis du har siddet i en park med en flad fad under solen og pillet ved små blomster mellem tæerne, så ved du allerede, hvad bellis er. Den der lille, hvide marguerit-lookalike, som altid dukker op på græsplæner, uanset om du har grønne fingre eller ej. Den hedder almindelig bellis – Bellis perennis, hvis du vil være fancy – og nu spørger det moderne mandekollektiv (altså internettet): kan man spise bellis?
Det korte svar er: Ja, det kan man. Det lidt sjovere svar er: Ikke bare kan du spise den, du kan også føle dig som en slags urbant sankekriger, der forvandler parkens ukrudt til picnicgourmet. Og i en tid, hvor vi putter alt i smoothies eller fermenterer ting, ingen egentlig har bedt om at få fermenteret, så er det måske ikke så mærkeligt, at bellis er ved at få sin revival.
Spis dine blomster, bro!
Okay, men hvad smager bellis egentlig af? Svaret er: en anelse bittert, lidt grønt og diskret mineralsk – altså perfekt som det der “nuancerede bid” midt i en lidt for sød sommersalat. Den minder lidt om rucola, bare mere blomstret på den u-aggressive måde. Blade, blomster og stilk kan alle spises, og du skal ikke være nervøs – Fødevarestyrelsen har givet grønt lys for hele baduljen.
Bellis kan spises rå i salater, på smørrebrød, drysset på dine Instagram-pimpede bowls eller som garnish på cocktails, hvis du vil gå all in på naturhipster. Og føler du dig ekstra inspi, kan du sylt blomsterne i sukker eller koge en mild urtete, der angiveligt skulle gøre underværker for lever og nyrer (nej, det er ikke dokumenteret – men altså, kroppen elsker optimisme).
Sankning for begyndere (og byboere)
Du behøver ikke rende i fjeldet i veltimede friluftspants for at finde bellis – den vokser i din baghave, i parker, på plæner, ja endda mellem fliserne, hvis du er heldig. Sæsonen strækker sig fra marts til oktober, og som en slags solidarisk grøftekants-blomst blomstrer den med sit lille hoved op næsten året rundt.
Det gode er, at der ikke rigtig er nogen giftige forvekslinger – det ligner sig selv, og det er nemt at kende. Hvis du stadig er i tvivl, så findes der et rimelig gammelt, men solidt forumindlæg, som svarer på netop det grundlæggende spørgsmål: kan man spise bellis?
Gourmet eller gimmick?
Der er selvfølgelig noget lidt komisk ved, at mænd (dig, mig, os) pludselig begynder at drysse blomster på maden som om vi alle sammen har gået på kokkeskole i Noma-kælderen. Men på den anden side – hvis vi nu kan få et skud vitamin C, en frisk snack og lidt urte-cred uden at åbne dankortet, hvorfor så ikke?
Og helt ærligt – hvis dét at plukke blomster og putte dem på kartoffelmaden er det mest romantiske, du har gjort i år, så er det altså stadig et win.
Så næste gang du ligger og daser i græsset og én spørger, hvad du laver, så svar: “Jeg forbereder frokost.”
Det lyder meget bedre end “jeg piller ved ukrudt”.
Comments are closed.