Sommerhuse i træ – køb et nyt og smukt hus
Sommerhusmarkedet har været i støt stigning siden corona-epidemien gjorde udrejse til en usikker sag. Derfor har priserne på husene kun gået en vej og det er opad. Hvis du gerne vil tænke lidt ud af boksen, og drømmer om at blive sommerhusejer, så er denne artikel for dig. Der er nemlig andre muligheder end bare at købe et gammelt sommerhus til overpris. Du kan også finde en tom grund, og i stedet montere et færdigbygget sommerhus i træ. Læs nærmere her.
Stigende priser, samme huse
Udbud og efterspørgsel har gjort, at sommerhuse der for et par år siden kostede 500.000 kr nu kan sælges for 750.000 kr. Husene er ikke blevet bedre, snarere omvendt da de jo slides ned med tiden. Derfor har mange interesserede købere en lidt dårlig smag i munden ved at lægge pengene. Man kan med rette stille sig spørgsmålet om det er en bobbel? Når alle er blevet vaccineret, og rejserne begynder igen, vil priserne så falde på sommerhusene? Det er jo ikke utænkeligt, at den særlige situation vi har befundet os i med corona har påvirket sommerhuspriserne på en unaturlig måde, og at priserne med tiden vil finde deres gamle leje. I så fald vil man som ny sommerhusejer kunne stå i den situation at man ikke har råd til at sælge, og altså blive stavnsbundet til fritidshuset. Læg dette oveni at man måske også selv har lyst til at rejse lidt ud efter et par år forbeholdt ferier i Danmark.
Undgå risikoen
I stedet for at tage denne risiko, så kan du vælge at finde en tom grund, der typisk ikke stiger på samme måde som sommerhusene, og købe et færdigbygget sommerhus i træ til grunden. Det er en af de absolut billigste måder at få et sommerhus på, og du får sågar et helt nyt hus, hvor du ikke skal bekymre dig om vedligeholdelse og skjulte skader. Risikoen er altså på flere måder minimeret. Du skal blot se til at der er en løsning hvad angår vandføring, strøm og spildevand. Ofte vil disse praktiske sager være på plads, hvis du finder en grund i et etableret sommerhusområde, men det er vigtigt at være obs på det fra starten, inden du køber en grund.
Træ er fantastisk
Udover de praktiske argumenter, så er et sommerhus i træ også bare en fantastisk struktur. Træet, der jo er nyt, dufter fremragende og har glimrende egenskaber hvad angår træets naturlige akustiske og åndbare egenskaber. Der er en årsag til at man har bygget i træ i århundreder i Skandinavien. Oveni det får man med et ægte træhus den stemning af natur og svensk ødegård som mange danskere elsker. Glem alt om at overtage et 70er-sommerhus, som dufter af sine foregående ejere i årevis. Køb i stedet et nyt færdigbygget hus i træ og nyd det fra dag 1. Det er både sund økonomisk fornuft og et valg der sikrer mange dejlige somre i det danske sommerland.